Bliv frivillig
Vi mangler i øjeblikket ikke frivillige, men kig gerne løbende på hjemmesiden om dette skulle ændre sig.
Til vigtig info: Ventelisten til hestepart udenfor postnummer 2450 er lukket. Derudover er det påkrævet at man skal være medlem for at kunne stå på venteliste. Det koster 100 kr. om året som barn og 200 kr. om året som voksen.
Ventelisten til kaninerne er lukket, men hold øje her på hjemmesiden fordi vi forventer at åbne op igen til foråret 2026.
BEMÆRK! Man kan ikke længere blive skrevet op via e-mail. Det er nu nødvendigt at møde op fysisk op for at kunne blive skrevet op på venteliste som både børne- og voksenpart. Spørg efter Laura, Caroline, Christina eller Anja. Læs mere omkring det at få hestepart her.
Næste opskrivningsdato (v. rytterstuen) er:
Der er INGEN opskrivningsdatoer i december og januar. Vi ses i februar 2026.
Som voksen frivillig hos Børnenes Dyremark kan der være mange forskellige arbejdsopgaver, hvortil der følger forventninger med. Disse kan du få et overblik forneden. Det er vigtigt for os at man som voksen frivillig på Børnenes Dyremak forstår at dette er et socialt projekt og ikke bare sted hvor man kan få en billig ridepart. Uanset om du venter på en plads som frivillig eller bare vil støtte op omkring Børnenes Dyremark, kan du blive støttemedlem som voksen ved at klikke her. Det koster kun 200 kr. om året.
Mulige arbejdsopgaver:
– Fårehyrde – man tæller fårene en gang om måneden og ser om alle har det godt
– Gedehyrde – man tæller gederne en gang om måneden og ser om alle har det godt
– Gedekid, lammegruppen – man hjælper med at holde øje med om fårene/gederne skal læmme, fodrer, læmmer med fårene, giver lammene sutteflaske mm.
– Alpakahyrde – man tæller alpakaerne en gang om måneden og ser om alle har det godt
– Hjælpe med arrangementer, vi har mindst 2 loppemarkeder om året, hvor der skal bages kage, slæbes ting frem og tilbage, stå i bod og lave kaffe mm.
– Vi har 5-10 ponyridninger om året. Her er der altid 2 voksne der er ansvarlige, der skal arrangeres med hvilke heste der skal bruges hvornår, tages imod penge, dele ridehjelme ud mm
– Arrangementer som halloween, fastelavn, ridelejr, stævne mm. Der skal laves præmier, programmer, hjælpe børn med at klæde sig ud mm.
– Vedligehold – der er ALTID ting at lave i Dyremarken, men vi har et vedligeholdelsesudvalg hvor man kan bidrage med alt fra at lave slowfeedere, kalke stald, lave vandkopper mm.
– Daglige gøremål som at muge, tømme skraldespand, pære patrulje, ordne mødding mm.
– Bidrage med kommunikationsudvalget, lave folder, opdatere hjemmeside, holde informationsmøder mm.
– Søge fonde og udarbejde projekter med frivillige
Forventninger:
Det er vigtigt at man forstår, at Børnenes Dyremark er drevet 100% af frivillige. Det er derfor vigtigt at man bidrager aktivt til stedet. Dette indebærer bl.a.:
– Hjælpe til ved arbejdsdage og andre begivenheder, såsom indsamlingsdage (f.eks. loppemarked, ponyridning, stævne, sankt hans, halloween, julemarked mm.)
– Være observerende og yde en ekstra indsats, dvs. at du har øje for hvor der er brug for hjælp. Dette kunne eksempelvis være: tjekke om der er nok vand på foldende? Er der brug for en oprydning i stalden? Er der brug for ekstra mugning pga. sygdom? Alle har faste pligter, men er du villig til at yde mere end blot dine faste pligter?